Religiøs ateisme

Et af mine dogmer i livet er at samtalen altid kan fortsætte så længe man er uenig - med det formål at man kan blive enige. Hvis vi skal blive lidt spekulative, så vil jeg faktisk påstå at ingen i virkeligheden er uenige om noget - nogen er bare ikke overbevist endnu (samtaler bør jo ideelt set mynde ud i at man bliver enige - dvs. den ene part bliver overbevist, eller begge parter modificerer deres standpunkt). I en diskussion arbejder vi allesammen ud fra en retning af homogenitet i standpunkter - dvs. vi vil gerne ensrette og få andre folk til at mene det samme som os, naturligt nok. I forlængelse af dette, så kommer her mit syn på et homogent forholdet mellem troen, det religiøse føllesskab og naturvidenskaben.


Subjektiv religiøsitet
Jeg tror at organiseret religion i høj grad ikke er hvad det udråber sig selv til at være. For det første så er en religions mangfoldighed netop så stor som dens tilhængere - hvert individ har sin egen gudsopfattelse når man får chancen til at spørge helt ind til kernen. Mange mennesker tror egentlig slet ikke på den gud som deres religion beskriver. De bøjer, de omformulerer, de undskylder og de skaber guder på ny (bare se på kristendom, islam og jødedom - er det ikke variationer over den samme monoteistiske gud?).

Dét som jeg tror er den altomgribende fællesnævner for mennesket, er en dyb beundring og ærefrygt for den ubegribelige verden vi eksisterer i. Vi kan kalde denne følelse for numinøs. Vi er allesammen rettet mod at forstå verden, men vil aldrig lykkes fordi der er ting i denne verden som er ubegribelige. Dette faktum alene er jo grund til at blive troende i en vis forstand (dvs. nogle tanker må man jo gøre sig en gang i mellem). Albert Einstein er utallige gange blevet misforstået som at være religiøs, men i virkeligheden var han bare så dybt forundret over universet at han ofte omtalte denne ubegribeligheden som gud! Der er ikke nogen person oppe i himmelen der sidder og tænker på os - gud er blot det fascinerende faktum at verden eksisterer. Hallelujah, så skal jeg være den første til at springe ud af skabet som dybt religiøs ateist!

Organiseret religiøsitet
Den organiserede religion tilbyder et fællesskab, hvor individet kan dele denne dybe ærefrygt for verden og det ubegribelige. Det betyder mindre at gudsopfattelsen er selvmodsigende og ikke konsistent - dét der betyder noget er at man kan dele ærefrygten og numinøsiteten med hinanden, for den har vi alle tilfælles. Grunden til at man lander i en given religiøs gruppe, må afhænge af kultur og tilfældighed. Grunden til at man overhovedet lander i en religiøs gruppe, hænger sammen med sociale- og økonomiske forhold, eksistentielle problemer, indoktrinering og fællesskabsfølelsen (disse bør uddybes, ja).

Derfor tror jeg at en stor del af disse mennesker i virkeligheden er misforståede mennesker, som har fået deres metafysiske overbevisning forvirret i den store suppedas, som de organiserede religioner udgør. De er som os alle de andre, religiøst-anlagte ateister, der overfor verdens ubegribelighed står måbende.

Video: Dawkins ved TEDTalks

Starter hermed en tradition på bloggen: Video-links. Jeg er selv en massiv samler af dokumentarer, interviews og forelæsninger om videnskabelige og filosofiske emner, så når jeg falder over noget, vil jeg fremover poste det her!

Første video fra video-google:
"Queerer Than We Can Suppose: The Strangeness of our universe"

Første video er et foredrag holdt af den britiske forfatter og evolutionære biolog Richard Dawkins. Nogen kender ham også som nutidens mest højtråbende ateist, bl.a. kendt for hans kontroversielle dokumentar på BBC: "The Root of All Evil" og hans nyeste bog "The God Delusion". Dawkins er kompromisløs i sit mekanistiske darwinistiske verdensbillede og hans tankesystem er utroligt sammenhængende, men han mangler seriøse social-skills og jeg kan af den grund bedre lide hans solo-foredrag end hans dokumentarer, hvori han som oftest ender med at blive rasende på sine religiøse modstandere.



Titelen på foredrag "Queerer than we can suppose" beskriver menneskets erkendelsesmæssige forhold til universet. Dawkins mener ikke at universet er særligt bøsset, men blot at det er mærkeligere end vi aner (i egentlig forstand mærkeligere end vi kan ane - men se nu videoen også!). I løbet af de 22 minutter snakker han bl.a. om hvorfor den uheldige Albert Stubblebine gentagende gange fejler i at gå igennem væggen på sit kontor (stof/materie består jo som nævnt af 99% ingenting, så det skulle da være muligt!). I forlængelse af dette udvider Dawkins eksemplet til at forklare hvorfor mennesker og andre organismer i "middle-world" opfatter sten, træ og gipsvægge i ens kontor som solide. I følge videnskaben er de jo strengt taget intet, men vi opfatter dem som solide fordi vi i den evolutionære udvikling har haft stor nytte af det.

Dawkins er som altid en brilliant formidler af kompliceret videnskab. Dette er et af de bedste video-klip jeg har set med ham endnu, og jeg bliver stadig helt fascineret efter at have set det 3-4 gange nu. Til slut et citat, der rummer essensen meget godt:

"Middle-world is the narrow range of reality which we judge to be normal, as opposed to the queernes of the very small, the very large and the very fast"
Richard Dawkins

Mening med materialismen?

Måske. Det kommer an på om du vil være med. Jeg tænkte egentlig at hele projektet her ville være formålsløst hvis dem der kiggede med ikke bidrog med noget. Men kræver det så ikke at de ved hvad de skal bidrage med? Jo. Men det kommer vi til. Kort sagt kan jeg sige at bloggen her skal handle om en masse ting, bl.a. om man kan leve et lykkeligt liv uden Gud og finde livsglæde blot ved at videnskabeligt verdensbillede.


Nogle af de masse andre ting vil være:

• Hvorfor handler mennesker som de gør og hvorfor handler de overhovedet? (Et kig ind i den evolutionære psykologi giver en masse svar!)
  
• Hvad skal og kan vi tro på her i verden? (Sloganet øverst på siden afslører mit eget ståsted - forklaring følger)
  
• Når mennesker gør ufatteligt stupide ting, er det så af deres egen fri vilje eller en ydre/indre magt- og hvad betyder fri vilje og frihed overhovedet? (Filosoffen og neuropsykologen Daniel Dennetts, der udfolder sit prægtige skæg til højre, har et ret interessant bud på dette, jeg skal bare lige læse hans bog!)
  
• Apropos bøger: Så vil jeg løbende lægge indlæg op med referencer til videnskabelige og filosofiske bøger, artikler og andre informationskilder (google-video som en ny favorit i øvrigt)
  
• Vi skal også se på det evolutionære perspektiv i at slå hovedet mod en stak mursten (som alt andet i universet består mursten jo af 99% ingenting, men alligevel gør det pisse ondt når vi prøver at lege ninja - Hvorfor?)

Altså: Det skal handle om mennesker. De er nogle mærkelige nogen, så mærkelige at de sidder bag deres menneskeskabte computerskærme og prøver at forklare deres eget lille mysterie i stedet for bare at leve deres mærkelige liv (dét vender vi nok også tilbage til). Imens kommer vi rundt om forskellige områder indenfor videnskaberne, oftest blandet op med en sjat filosofi. Dét var indholdet, og nu til meningen med materialismen

---

Forklaring fulgte
Bloggen skal handle om en masse spændende ting i menneskelivet, men det er på visse præmisser. Øverst på siden står sidens slogan: "Metafysisk materialisme som glædesbudskab" (NB: dette var bloggens første slogan, der siden har ændret form efter lyst). Sætningen er den mest forvirrende og præcise måde jeg kan forklare projektet på.

Den er forvirrende fordi begrebet 'materialisme' oftest associeres til personers problematiske forhold til forbrug og shopping. I denne sammenhæng skal materialisme dog opfattes som en måde at opfatte verden på: Materialismen er fri for alle overnaturlige elementer og bygger sit verdensbillede på dét videnskaberne kan fortælle os. Der er mere mellem himmel og jord, men hvorfor skal vi beskæftige os med det, når intet kan vide om det? For det andet: Ordet 'metafysik' er i sig selv forvirrende. Man plejer som oftest at beskrive begrebet som "dét der ligger hinsides det fysiske". "Metafysisk materialisme" er desuden problematisk fordi 'materialisme' i sagens natur er ikke-metafysisk (da det materielle er fysisk og derfor dennesidigt fremfor hinsidigt).

Sætningen er til gengæld præcis fordi 'materialismen' i en hvis forstand er metafysisk, da den hævder at der ikke findes nogen verden "på den anden side" (dvs. i metafysikken). Af den grund bliver påstanden metafysisk, fordi den udtaler sig om dét der ligger hinsides den fysiske verden, dét som er på den anden side (og som altså ikke eksisterer). Materialismen udtaler sig altså om det den selv siger at man ikke kan udtale sig om. Gisp.



Men der er også et andet agenda med bloggen her. Sagt meget kort, så er jeg rigtig træt af at det materialistiske og videnskabelige verdenssyn identificeres som "kedeligt", "upersonligt", "skaber hovedpine", "siger intet om de dybe og vigtige ting i livet" og "ikke besidder lidenskab og fascination af livet". Jeg vil vise at ingen af disse mærkater behøver at passe. Mennesker der optages af videnskab er ikke triste grå personer. De er aktive og indlevende mennesker, der forsøger at begribe en verden der virker ubegribelig gennem forklaringer. Men vi begriber og forklarer ikke bare for at gøre det. Forklaringerne er intrasubjektivt objektive og derfor tilgængelige for alle. De er subjektive fordi de i sidste ende erkendes i vores eget subjekte sind, men er forbundet af et intranet af andre subjekter. Disse andre subjekter kan være enige og uenige med forklaringerne fordi forklaringerne er åbne for alle (deraf objektiviteten - modsat forklaringer som kun giver mening for "indviede" subjekter). Pga. forklaringernes intrasubjektive objektivitet kan vi samles om dem og bør allesammen kunne forstå dem. Som modsætning står alle de idésæt der hævder en "anden verdens eksistens" eller "ting som videnskaben ikke kan forklare". Jeg gentager mig selv: Hvis videnskaben ikke kan forklare dem, hvordan kan du så? De overnaturlige tankesystemer har den svaghed at oplevelsen af "en anden verden" er strengt subjektiv (den foregår i ens eget sind og kan ikke deles med andre - være den sand eller ej). Vi behøver ikke det overnaturlige for at acceptere at universet er ubegribeligt og for evigt uden for videnskabens rækkevidde.

Vi burde omfavne alle de vidunderlige opdagelser som videnskab og kritisk tænkning kan give os. Det er dovent og asocialt at forfalde til mystiske og spirituelle verdensforklaringer. En naturalistisk verdensopfattelse kan være drevet af en dyb glæde og lidenskab - som i øvrigt kan forklares videnskabeligt.

Så fik vi også nævnt titlen på bloggen. Velkommen.

Indledende velkomst

Vil dette ende som en selvformidlende dialog med mig selv eller vil nogen deltage i projektet? At starte en blog har været på min indre ønskeliste i et stykke tid, da jeg har læst spændende engelske blogs om alverdens ting og mennesker. Jeg har dog været i tvivl om den skulle være dansk eller engelsk, men efter at Tv2 lavede et indslag og sidenhen oprettede deres egen blog-server, så ser det ud som om at der er kommet skub i folks blogskriverier i Danmark. Jeg håber selvfølgelig at blive en del af dette kommende netværk!



Stadig ingen forklaring på bloggens indhold - men den følger.